Vi vil så gerne hjælpe alle mulige og umulige. Vi er de gode, de rige, dem med overskud, dem der ved hvordan det skal være, dem der kan en masse, osv. osv. Derfor vil vi så gerne hjælpe dem, der ikke kan, dem der ikke kan finde ud af tingene, dem der er så dårlige og dumme og uvidende, osv. osv.

Det er godt at ville hjælpe. Men der er forskel på hjælp.  Når det kammer over og bliver hjælpesyndrom, så er det ikke særlig godt. Vi bliver bedrevidende, giver gode råd, som skal følges, dømmer, osv. Det kan blive så slemt, så det bliver en hel rus, hvor den der hjælper er helt derovre, hvor det går galt på den måde, at hele livet ender med at handle om at hjælpe andre, og på den måde se sig selv som mere værdifuld end andre – en slags eufori, hvor man lever på at være bedrevidende om alle andre, selvhævdende, overmenneske, osv. Det er virkelig skadeligt, ikke bare for den der har hjælpesyndromet, men også for dem, det går ud over.

At hjælpe et andet menneske på en reelt god måde, er lige det stik modsatte. Ligesom jeg plejer at sige om så mange ting. En reelt god hjælp er hjælp til selvhjælp, er hjælp til at vise den anden, at den anden er god nok, selv kan, den anden er selv den eneste, der ved, hvad der er rigtigt for den ene, osv. osv. altså at hjælperen faktisk er under den, der får hjælp og ikke laver selvhævdelse på den hjælpsøgendes bekostning.

Hjælpesyndromet ses utroligt mange steder i vores sundhedssystem. Desværre. Det gør alt for ofte tingene endnu værre. Hvor har jeg set det ofte. Desværre.

Så hvis du er udsat for hjælpesyndromet fra din sagsbehandler, fra din egen læge, fra din psykolog, osv. osv. så er du ikke den eneste, der oplever det. Så er det om at vide, at det ikke er rigtigt det, de gør, og dernæst at vide at du er meget værdifuld, vide at du er god nok, at du er den eneste, der ved, hvad der er rigtigt for dig, osv.

Det kan lade sig gøre. For når jeg kan og andre kan, så kan du også. Lige meget hvad andre vil hjælpe dig med, så er du god nok, et dejligt og vidunderligt menneske, elsket bare fordi du er til – er født. Intet andet.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar