Godhed

Oprettet af Lise Seidelin i
Voldsramt

Godhed

Tilbage til kategorien: Voldsramt

Godhed
30/05/2014  af Henriette
Hej.
Jeg har lyst til at skrive et indlæg. Jeg tror at jeg har været depressiv i mange år. Flyttet fra mand med psykopatiske træk for 1,5 år siden.
Jeg har i meget lang tid haft en indre overbevisning om at “det gode må sejre over det onde”- og måske er det via dette at jeg stødte på Lise’s hjemmeside.
Her er der jo mulighed for at vinde det positive og gode tilbage. Det har ligget i dvale i mange år, undertrykket, men nu blomstrer det frem.
Det gode overvinde det onde – så er jeg jo i en magtkamp igen, men måske er det jeg leder efter at stole på det gode i mig, og mine meninger, frem for at lide af “hensynsbetendelse”. Jeg er ikke bange for ham længere. Han kan ikke gøre mig noget længere. Jeg vil frigøre mig fra hans “magtgreb”.
Jeg synes også at jeg nu ser hvorfor jeg tidligere har haft så lidt overskud til mine børn – fordi jeg har været fyldt op af konflikter.
Jeg har brug for at rose mig selv. Jeg er i en positiv udvikling for tiden. Målet er ikke at blive trigget af at se ham, og ikke at gå ind i uhensigtsmæssige diskussioner.
  1

Lisegården