Gode råd – facitliste

Oprettet af Lise Seidelin i
Ikke kategoriseret

Når vi er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. så kan det være utroligt svært at finde ud af, hvad man skal og ikke skal. Oftest er det problemet, om man skal gå eller bliver. Mange har den holdning og tro, at de skal fortælle andre at de skal gå fra den udøvende. men det kan være, det slet ikke er muligt, eller at man ikke ønsker det. nogle vil så skrive på mine sider, i Forum, Facebook, osv. at den udsatte skal gå. Men der er ingen facitliste, når man er udsat. Det der er rigtigt for den ene kan være direkte forkert for den anden. Det er kun den enkelte selv, der ved, hvad der er rigtigt for den enkelte. Alt andet vil være at bestemme over og dømme, fordømme. Og det er der jo intet godt i.

Så jeg har en regel om, at gode råd må man ikke give. Altså ingen ”Du skal …..” :-)

Det der derimod vil være godt, er, at fortælle ens egen historie, hvilke erfaringer man har, hvordan livet er for en selv, hvad man selv har gjort for at få det godt, osv. så, at skrive : ”Jeg har oplevet ….”, ”Min erfaring er …..” Det vil gavne utroligt mange og gøre meget godt. Så vi alle føler en forståelse for vores situation, fordi andre har oplevet det samme.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også.

Lisegården