Forvirret HELT ind i grundvoldene

Oprettet af Lise Seidelin i
Ikke kategoriseret

Forvirret HELT ind i grundvoldene

Tilbage til kategorien: Voldsramt

Forvirret HELT ind i grundvoldene
20/03/2014  af
Forvirring, mismod, splittelse og en accept af, at jeg ikke længere er i kontrol over mit liv er blevet min hverdag efter forholdet til min mand begyndte for blot 8 måneder siden.
8 måneder virker jo som ingen tid. Alligevel er alting gået så hurtig og jeg føler jeg sidder midt imellem min familie og venner på den ene side og min mand på den anden. Ved ikke hvilket ben jeg skal stå på og hvordan jeg efterhånden skal føle og agere i alt dette.
Der er ingen tvivl om, at min mand har nogle problemer og disse problemer udmunder i psykisk vold mod mig. Jeg er heller ikke i tvivl om, at der er masser af ting jeg selv kan gøre….men jeg aner efterhånden ikke hvad. Mine venner siger efterhånden fra og synes situationen er håbløs når jeg gang på gang går tilbage til den mand jeg elsker. Selv efter 3 måneder på krisecenter. Logikken er klar over at den er helt galt men resten af systemet kan ikke slippe ham….Jeg er fanget – fanget i ingenmandsland.
SV: Forvirret HELT ind i grundvoldene
24/03/2014  af marianne
Jeg kan kun sige, at jeg kender din følelse alt for godt. Jeg har holdt mig væk fra kæresten i snart 4 mdr og venter stadig på den dag, hvor jeg ikke konstant spekulerer over HVORFOR han behandlede mig så grimt. Jeg gjorde alt….Jeg prøver at komme videre, men jeg sidder fast. Denne gang vil jeg ikke tilbage til vores forhold med utroskab, løgne, manipulation og selvoptaget hårdhed. Han har selvfølgelig en ny kvinde, for psykopater får ingen næring, hvis de er alene. Men ikke engang det, at han har en ny kvinde, får min hjerne til at skrue ned for spekulationerne. Jeg skammer mig over at jeg savner ham. Er bange for at se ham. Har ingen venner tilbage, alle mistede jo respekten for mig på grund af alt det jeg fandt mig i. Er ofte i tvivl om det bare er mig, der er skør, når jeg ikke kan være glad for alt det gode omkring mig, men kun tænker på et menneske, som ikke har gjort mig andet end ondt. Så jeg ved hvad du føler. Og jeg skammer mig.
SV: Forvirret HELT ind i grundvoldene
28/03/2014  af lotte
Jeg kender så godt følelsen af at miste kontrollen af mig selv og livet i sig selv. Jeg troede afstand ville hjælpe mig til at samle mig selv op..men genkender det så tydeligt følelsen af savn…begynder at tvivle om det mon måske var mig der var galt på den…forsøger at skrive lister over de grimme sagte ting og bliver rystet over hvor lang den er…troede det ville hjælpe men sindet går straks igang med at stille spørgsmål ved hvert punkt…naturligvis ved jeg at jeg selv har provokeret noget frem og al det tankespind gør det ikke lettere at finde fred..
Det ene øjeblik er jeg lykkelig for det er slut…næste øjeblik urolig for at han kontakter mig og fanger mig ind med overtalende ord og forklaringer på hvordan kærlighed skal være..og et andet øjeblik savner jeg ham og tror hvis jeg nu gjorde sådan og sådan ville vi blive lykkelige sammen…men sandheden er hård for inderst inde ved jeg at alt for meget er ødelagt vil altid være nervøs for at gøre noget forkert …
  SV: Forvirret HELT ind i grundvoldene
12/04/2014  af Lise Seidelin
Kære Christina, Marianne og Lotte!TAK for jeres indlæg, det er dejligt at I vil skrive her. Hvor er I gode til at skrive, I kan bare det der. Godt gjort.

Det er helt normale følelser at have, som I så fint beskriver.
Da jeg gik fra min voldelige mand, længtes jeg også tilbage. Det jeg så gjorde var at tænke på alt det dårlige han havde gjort, så kunne jeg dy mig og ikke tænke på at ville tilbage til ham. Det var sådan et lille trek, jeg kunne gør med mig selv.

Efterhånden lærte jeg mange andre små trek. De virker alle hver på deres måde. Det er så dejligt at se, når det lykkes.
Så når jeg kan og andre kan, så kan I også.

Husk, at lige meget hvad andre siger og gør, så er I nogle dejlige og vidunderlige mennesker, elskede bare fordi I er til – er født. Intet andet.

De kærligste hilsner
fra Lise

SV: Forvirret HELT ind i grundvoldene
14/04/2014  af Vibeke Hansen
Sidder i samme situation. For mere end et år siden, bad jeg kæresten om at flytte ud af min lejlighed. Jeg var selv kørt helt ned efter 2 år med konstant psykisk vold og ind imellem også fysisk. Min datter var desværre også efterhånden så mærket af situationen, at hun nærmest var bange for ham. Og stadig er.
Men alligevel sidder jeg nu efter så lang tid. Og savner ham så frygteligt. Og jeg ved, at selvom jeg dybest set hader manden for det han har gjort, så vil han til hver en tid kunne manipulere mig til at føle, at han er den eneste mand for mig.
Han gør det jævnligt, alt er fantastisk i et par dage og derefter er alt som det plejer at være igen. Jeg har udviklet en dyb depression, har svært ved at stole på nogen og kan slet ikke have nogen tæt på.
Jeg ved jo godt at jeg burde sige fra og sige farvel, jeg har bare ikke styrken og modet til det.
Skal starte hos en psykolog om en uges tid, for har i den grad brug for at blive hjulpet på rette vej. Desværre kom jeg i et øjebliks svaghed til at fortælle ham det. Så nu er jeg også syg i hovedet og burde indlægges.
Jeg håber sådan at jeg med psykologens hjælp formår at komme videre i mit liv. Og håber inderligt det samme for jer andre..
  1

Lisegården