føler mig stadig fanget

Oprettet af Lise Seidelin i
Kender du en psykopat?

føler mig stadig fanget

Tilbage til kategorien: Kender du en psykopat?

føler mig stadig fanget
16/12/2013  af tine coster joost
jeg blev skilt fra min x-mand for knapt 4 år siden. vi var sammen i 14 år og har 2 børn. vi var meget unge da vi mødte hinanden og jeg var håbløst forelsket, var sikker på jeg havde fundet manden i mit liv og alle kunne lide ham. allerede ca 5 måneder inde i vores forhold begyndte han at “pille” mig ned i andres påhør, gøre grin med mig og flirte med andre kvinder, når han blev fuld blev han truende og talte meget grimt til mig, dagen efter nægtede han og sagde jeg huskede forkert.
trods det at alle mine alarm klokkede kimede blev jeg hos ham, alle andre syntes jo at han var fantastisk. han var i søværnet og var væk i minimum 3 måneder ad gangen, har ofte tænkt på om det var derfor jeg kunne holde ud i så mange år.
Han ville gerne have børn, det ville jeg ikke, da jeg ikke var interesseret i at være alene når han sejlede. Han lovede mig at han ville stoppe når vi fik børn, jeg gav efter og vi fik den første for godt 12 år siden. Han stoppede ikke som lovet, først da vores søn var blevet 4 år, søgte han nyt job. selvom han ikke var hjemme havde han sat regler for hvor vores søn måtte sove, og det var ikke i vores seng, han kunne ikke høre forskel på vores søns gråd og skældte mig ud og sagde jeg var pylret når jeg trøstede ham. jeg turde ikke tage vores søn med ind i vores seng, så jeg sad flere nætter i sofaen for ikke at gøre ham gal, også selvom han var ude og sejle.

vi flyttede i hus og han fik en leder stilling og var hjemme hver dag, først der begyndte det virkeligt at gå op for mig at jeg var ved at miste mig selv, jeg kunne ikke længere svare på hvad mine behov var eller lign. alle mine veninder som havde stillet spørgsmåls tegn ved hans måde at behandle mig på, så jeg næsten ikke mere, jeg kunne jo ikke forholde mig til det de sagde og turde heller ikke forlade manden, så var det nemmere at skille dem fra, så de mennesker vi så, var kun venner som syntes at han var perfekt, så jeg var sikker på det var mig den var gal med, han fortalte mig jo også jævnligt at jeg var psykisk ustabil og aldrig ville kunne klare mig selv, troede på det til sidst. jeg var meget ulykkelig, men havde ingen at sige det til, turde ikke, for han havde jo nok ret.
vi fik en søn mere og min x prøvede også at styre hvordan og hvornår jeg måtte trøste osv. jeg var selvstændig og stod samtidig for alt med børn og huslige pligter, hans arbejde var jo vigtigere og hårdere.
en dag tog jeg mig selv i at skælde mine børn ud på forskud ,inden deres far kom hjem og gjorde det. der gik det virkeligt op for mig at jeg måtte væk, jeg kunne ikke kende mig selv, kunne ikke engang fortælle hvad min livret var, og jeg har altid været en meget stærk og selvstændig person, men jeg skal da lige love for at jeg i de 14 år med min x fik opbygget en facade overfor omverdenen.
jeg forlod ham 14 dage efter vores bryllup, og så startede balladen, statsforvaltningen, advokater osv, er blevet pillet totalt økonomisk og hænger stadig fast i den samme by, fordi jeg er bange for at jeg mister mine børn, vi deler dem 7/7, jeg gav mig, da jeg ikke kunne rumme at mine børn skulle høres i en restsag.
nu næsten 4 år efter har han stævnet mig og jeg skal i retten d 10 jan, da han vil have penge.
i 1,5 år efter jeg var gået var der hærværk på min bil 3 gange, banken på vinduer og døre når ikke børnene var der, heldigvis, anmeldt til kommunen 8 gange for socialt bedrageri og forfulgt i bilen.
jeg føler mig magtesløs og har mest af alt lyst til at trække stikket, flytte fra byen og give ham børnene, det gør jeg selvfølgelig ikke bare, men jeg kan næsten ikke rumme eller overskue tanken om at han skal kunne blive ved med at kunne genere mig.
det skal lige siges at vi med hensyn til børnene hele tiden har kunnet tale sammen om det, tja måske mest fordi han har fået det som han ville, håbede jo på at han ville stoppe på et tidspunkt. Han kender mit svage punkt, mine børn.
jeg har i dag rigtig gode venner og nogle af de gamle er vendt tilbage, en dejlig kæreste som støtter mig, så jeg er nødt til at kæmpe for mig og mine børns skyld.
pøj pøj til alle
tine

  1

Lisegården