Er han psykopat? Eller hvad?

Oprettet af Lise Seidelin i
Kender du en psykopat?
Er han psykopat? Eller hvad?
Tilbage til kategorien: Kender du en psykopat?

Er han psykopat? Eller hvad?
30/05/2014  af Christina
Ved ikke om min kæreste er psykopat, så vil prøve at beskrive ham lidt. Mange af de ting der står på listen opfylder han, men der er også nogen han ikke virker til at opfylde.

Har selv diagnosen ptsd, efter mange år i forsvaret. Så er heller ikke selv altid helt normal. Men mange års terapi har givet en ok selvindsigt syntes jeg.

Nå men min kæreste som jeg virkelig elsker, han er virkelig god til at skabe kontakt med andre mennesker, meget sympatisk. Han er ligeglad med regler, han har været kriminel og inde og sidde, og hvis der er en regel redet næsten en udfordring at bryde den. Han siger tit at ting er min skyld, og at jeg har gjort noget med vilje imod ham, som jeg på ingen måder har. Og han er ikke til at skyde igennem når det er han har sat sig noget i hovedet. Han lader til at ha empati, hvis jeg er mere stille en dag end normalt spørger han om der er noget galt f.eks. Det lader ikke til at være et psykopat træk der? Det er så bare et problem hvis det er pga ham at jeg er stille, det blir han som regel lidt gal over at høre.
Det med at bruge penge ansvarsløst er vist et stort ja. Og ved at hans eks fik en depression pga ham, og jeg kan da også mærke at jeg skal fylde min selvtillid godt op nogen gange overfor ham.
Det værste for mig er han søger beskræftigelse eller noget ved at skrive meget flirtende sammen med andre piger. Mit indtryk af det er helt klart at han gør det for bekræftigelsen.
Han er i det hele taget meget selvcentreret, hvor man nogle gange ikke helt forstår hans logik i det.

Nå men hvad siger i?
Elsker manden og vi kan ha det rigtigt godt sammen, så ville virkelig gerne kunne hjælpe os begge to til at ha det bedre.
Og hvis han er psykopat, er det noget han burde få hjælp til? Kan slet ikke forestille mig hvordan man lufter sådan en mistanke overfor ham??
Håber i kan hjælpe mig lidt her.

SV: Er han psykopat? Eller hvad?
30/05/2014  af Christina
Lige et spørgsmål mere, ret vigtigt for mig. Kan en psykopat elske en sådan rigtigt? Man blir i tvivl når man får afvide man er uduelig og grim og ikke gør noget rigtigt, og han går fra en så gal at man aldrig tror man ser manden igen.
SV: Er han psykopat? Eller hvad?
03/06/2014  af Anette vandsø
Kære Christina,

Jeg er ikke psykolog eller noget, så jeg kan ikke svare på om han er psykopat.

Men jeg har selv været i et forhold som minder om det du beskriver.

Du skriver, at han flirter med andre kvinder online, selvom det sårer dig. Du skriver, at han bebrejder dig ting, som du ikke har gjort og at han siger at du er uduelig og grim.

Da jeg var sammen med den ekskæreste som var på den måde, så endte det med at jeg troede at det var MIG der var noget galt med. Så jeg brugte al min tid at gøre mig pænere så jeg ikke var grim eller gøre tingene rigtigt. Til sidst handlede alt om ham og hans behov og nærmest intet i mit liv handlede om mig selv og mine behov.
Men efterhånden gik det op for mig at jeg ikke kunne stille ham tilfreds. Og så gik det op for mig at der er nogle mænd, som bare altid bebrejder en, og som altid fortæller at man er grim uanet, hvor smuk man end er.
Det hjalp mig noget at opdage, at han var sådan. Det ændrede min tankegang, at jeg kunne mærke at jeg var ok – og at alle hans bebrejdelser og kritik var noget ikke skyldtes, at jeg var “forkert”.

Held og lykke med det hele!

Anette

SV: Er han psykopat? Eller hvad?
31/07/2014  af Tina
Det er da slet slet ikke i orden, at han flirter og skriver med andre kvinder når i er gift?

Og at han kalder dig grim og uduelig ?

Yderligere skriver du at han er “meget selvcentret og har en logik der er svær at følge” ?

Her ringer mine alarmklokker højt …sådan var min ex…i starten syntes jeg det var “ih så sjovt” med en mand der gjorde og sagde lige præcis hvad f…han havde lyst til og mente…til alle mennesker (det turde jeg jo slet slet ikke) men jeg skal love for at det blev et problem for mig og vores fælles børn.

Jo mere du accepterer, forstår, undskylder og bærer over med “ikke logisk opførsel og talen grimt og nedladende til dig” jo mere vil du få. Du vil få så meget, så du vil opfatte det som “en del af dagligdagen”. Enten vil det afføde et oprør og en indre modstand grænsende til kvalme og selvlede…eller også vil du bare lige så stille miste din selvværd. Kombinationen findes også skulle jeg hilse og sige.

Hvis du elsker dig selv og dine børn….så skal du nok finde andre løsninger frem. Du må stoppe med at acceptere hans skæve adfærd. Det er kærlighed til dig,ham og jeres børn.

  SV: Er han psykopat? Eller hvad?
04/08/2014  af Lise Seidelin
Kære Christina!

TAK for dit fine indlæg, om hvordan du har det og hvordan dit forhold er. Du er god til at skrive. Flot klaret.

Du har gået i terapi, og der lært en del især om selvindsigt.

Men!
Har du lært, hvordan du takler, når andre er negative? Har du lært at sige fra med kærlighed? Osv.

Om betegnelsen af din kæreste er det ene eller det andet, er af mindre betydning. Det der betyder noget er, om du kan takle den måde han er på.

Du skal lære det under alle omstændigheder, lige meget om du skal være sammen med ham eller ej.
Alle mennesker har negative sider, men alle mennesker har også gode sider. Vi skal lære at takle de negative sider, så vi får det godt selv, når vi har det, så kan vi også være noget godt for andre.

Husk nu, at lige meget hvordan han er, hvad han siger og gør, og hvordan du siger og gør, så er du et dejligt og vidunderligt menneske, elsket bare fordi du er til – er født. Intet andet.

De kærligste hilsner
fra Lise

  SV: Er han psykopat? Eller hvad?
04/08/2014  af Lise Seidelin
Kære Anette!

Mange tak for dit fine indlæg og svar. Det er dejligt, at du kunne, når jeg ikke havde tid.

Du har så fint beskrevet, hvordan det er, når man er udsat for negative sider hos andre mennesker. Godt skrevet.

Fint du skriver om dig selv og din egen historie. TAK for det. Det hjælper andre.

Og også du må husk, at du er et dejligt og vidunderligt menneske, elsket bare fordi du er til – er født. Intet andet.

De kærligste hilsner
fra Lise

  SV: Er han psykopat? Eller hvad?
04/08/2014  af Lise Seidelin
Kære Tina!

TAK for dit indlæg. Det er dejligt, at du vil skrive her.

Vi har nogle regler for dette Forum, bl.a. at man ikke må komme med gode råd, og at man ikke må skrive negativt om andre i Forum.
Du må gerne rose og skrive positive ting om andre. Det vil være rigtigt dejligt.

Derimod vil det være helt fint, at du skriver, hvad du selv har oplevet. Hvordan du har det med din partner, hvordan du oplever tingene. Det skal du være hjerteligt velkommen til at skrive lige ås meget du har lyst til.

Og også du må huske, at du er et dejligt og vidunderligt menneske, elsket bare fordi du er til – er født. Intet andet.

De kærligste hilsner
fra Lise

SV: Er han psykopat? Eller hvad?
14/08/2014  af
Kære Christina,
Pas på dig selv og husk dig selv. Læs evt. ‘Charmør og tyran’ – den gav mig så meget indsigt og viden jeg gerne ville have haft noget før.
/Dorthe
  1

Lisegården