Vi skal alle gøre vores egne erfaringer, vi kan ikke få andre til at gøre dem for os, så lærer vi ikke noget af det. Men vi må også tro på, at andre selv kan finde ud af at gøre deres egne erfaringer. Det kan være utroligt svært at se på, at andre gør deres egne erfaringer. Vi får sådan lyst til at blande os, fortælle dem, hvordan de skal gøre og ikke gøre.

Især når man er udsat for Janteloven, mobning, overgreb, psykisk og evt. fysisk vold, en psykopat, osv. osv.  så har man sådan lyst til at blande sig og fortælle, hvordan den anden skal løse sine problemer. Altså give gode råd. Og ja! Hvis en eller anden spørger, kan man fortælle, hvad man selv har gjort. Men hvis den anden skal drage nytte af sine oplevelser og finde sine egne erfaringer, så er man nødt til at lade den anden lave de erfaringer.

F.eks. et barn, der skal lære at gå, lærer jo ikke at gå, ved at vi går for barnet. Vi kan støtte. Ja! Men vi kan aldrig lære det for barnet. Det er nødt til selv at øve sig og falde og øve sig og falde og komme op igen og øve sig. Sådan er det også med alle mulige andre ting. Man er nødt til at gøre sine egen erfaringer, og andre er nødt til at give lov til, at man gør det. Og lade være med at blande sig. Ja! Vi kan støtte, og nogle få ting er vi nødt til at gribe ind, så de ikke bliver ”kørt over”, eller ”drukner i glødende lava”. Og jo tidligere i livet et barn lærer, at det skal gøre sine egne erfaringer og tage ved lære af sine egne erfaringer, jo bedre bliver voksenlivet, så man også der kan drage nytte af sine egne erfaringer.

Vi har alle en fortid, som vi kan drage nytte af og lære af – det er jo hver især vores erfaringer. Men alt for mange mener, at de negative hændelser vi har haft i vores liv, at de er bare noget, der skal glemmes, gemmes væk og ikke tage ved lære af. ”Komme videre” som det hedder. Men fortiden er en guldgruppe til at få egne erfaringer, som kan hjælpe en i livet fremover.

Jeg bruger acceptprocessen til at få ens egne erfaringer, det er så dejligt at se, når et andet menneske får det godt og lære at sine oplevelser. Så bliver jeg overflødig. Det må jo være formålet med det hele. 🙂

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Det starten inden i dig, så du gør dine egne erfaringer.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

 

 

 

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar