Jeg har fået lov til at sætte denne fine artikel ud på hjemmesiden.

Den er skrevet af Mathilde, Anders og Nikolai fra GIV den 30-3-2012

Her er en virkelig god artikel om, hvordan partnervold ser ud fra politiets side. Især at det er vigtigt at naboen til husspektakler også har et ansvar og skal melde mistanken til politiet eller kommunen.

 

Konklusionen:
I denne case har vi klargjort hvordan vi ville håndtere en situation som denne efter, at vi bliver kaldt ud. Det er vigtigt at folk er klar over, at de har et ansvar hvis der er mistanke om hustruvold, så sager som denne ikke varer i flere år, før der bliver grebet ind. Vi har blandt andet stillet spørgsmål til samfundet om, hvad vi kan gøre for, at forebygge voldshændelser. Som eksempelvis at, informere unge og ældre om hvorledes de skal reagere hvis de har mistanke om der foregår vold i hjemmet hos bekendte. Som en sammenligning til, hvad der kan ske hvis der ikke blive taget hånd om problemet, har vi brugt Peter Lundin til eksempel. Det er vigtigt at man som politifolk forstår, hvorfor voldsmændene udøver vold i hjemmet, og hvornår det er startet. Der er før set tilfælde om børn der har været vidne til vold, selv ender med at blive voldudøvere. I sådan nogle sager skal der tages hånd om det tidligere, så man derved kan forhindre episoderne inden de opstår.

 

Case 2 Husspektakler
Vi har modtaget et opkald fra en nabo om husspektakel i en lejlighed.

Jeg har fået lov til at sætte denne fine artikel ud på hjemmesiden.
Den er skrevet af Mathilde, Anders og Nikolai fra GIV den 30-3-2012

Her er en virkelig god artikel om, hvordan partnervold ser ud fra politiets side. Især at det er vigtigt at naboen til husspektakler også har et ansvar og skal melde mistanken til politiet eller kommunen.

Konklusionen:
I denne case har vi klargjort hvordan vi ville håndtere en situation som denne efter, at vi bliver kaldt ud. Det er vigtigt at folk er klar over, at de har et ansvar hvis der er mistanke om hustruvold, så sager som denne ikke varer i flere år, før der bliver grebet ind. Vi har blandt andet stillet spørgsmål til samfundet om, hvad vi kan gøre for, at forebygge voldshændelser. Som eksempelvis at, informere unge og ældre om hvorledes de skal reagere hvis de har mistanke om der foregår vold i hjemmet hos bekendte. Som en sammenligning til, hvad der kan ske hvis der ikke blive taget hånd om problemet, har vi brugt Peter Lundin til eksempel. Det er vigtigt at man som politifolk forstår, hvorfor voldsmændene udøver vold i hjemmet, og hvornår det er startet. Der er før set tilfælde om børn der har været vidne til vold, selv ender med at blive voldudøvere. I sådan nogle sager skal der tages hånd om det tidligere, så man derved kan forhindre episoderne inden de opstår.

 

 

Case nr. 2 Husspektakler

 

  • 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år
  • § 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed

Problemformulering

 

I denne case vil vi arbejde med at danne et overblik over familiens tilværelse, og dernæst se om der er tidligere sager indblandet hos dem. Derudover vil vi undersøge hvorledes det er muligt, at en sådan situation kan være overset i så lang tid – og hvordan man kan undgå en lignende situation i fremtiden? Har der været andre lignende situationer – og hvordan har de løsninger hjulpet i de sager? For at kunne undgå andre sager, skal der også findes en årsag til handlingen, og en mulig sammenhæng, i hvornår og hvorfor at hustruvolden startede. Hvad kan der gøres i samfundet for at forhindre det?

 

Indledning

 

Vi har modtaget et opkald fra en nabo om husspektakel i en lejlighed. De informerer yderligere om, at der ofte er barnegråd og larm fra lejligheden. Da vi ankommer til lejligheden befinder der sig en kvinde, et par forskræmte tvillinger, et spædbarn og en fordrukken mand i sofaen. Kvinden er tydeligt forslået, men forklarer at hun er faldet på badeværelset. Lejligheden er rodet.

 

 

Situationen

 

Trods kvindens forklaring tyder det på, at der er blevet udøvet vold i lejligheden. Vi er ankommet to politimænd på stedet, og det er derfor muligt at forhøre begge parter hver for sig. Det er vigtigt, at få kvinden til at fortælle den rigtige historie, da det vil hjælpe til, at kunne rejse en sag. V skal ifølge Retsplejeloven (RPL) § 742, stk. 2 efter anmeldelse eller af egen drift

efterforske, når der er rimelig grund til at antage, at der er begået et strafbart forhold. Dette

gælder også med hensyn til vold i parforhold. Hvis der er synlige skader, skal sagen fra

starten behandles som en straffesag. Vi vurderer at det er en nødvendighed at rejse sag.

Vi får kvinden væk fra det pågældende miljø, så hun kan opnå en følelse af tryghed. Det foregår på en skadestue, så vi samtidig kan fremskaffe bevis fra slagmærkerne. I mellemtiden er de sociale myndigheder blevet kontaktet for, at få børnene i sikre omgivelser.

 

Manden, der er beruset, bliver sat arresteret indtil rusen er sovet ud. Derefter er det muligt, at forhøre om hændelsen, og høre hans version af situationen så vi kan bedømme og sammenligne de to parters synsvinkel. Er der en mangel på sammenhæng, er der altså en der ikke oplyser hele hændelsen. Mens manden er i arrest, bliver hans baggrund undersøgt, så der kan undersøges om der er tidligere sager.

 

Hvis kvinden indrømmer hændelsen, kan manden blive fængslet efter paragrafferne:

  • 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med

bøde eller fængsel indtil 3 år

  • 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig

skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft

betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig

skærpende omstændighed

 

Derudover kan politiet udstede et tilhold mod

voldsudøveren efter straffelovens § 265, et sådan tilhold gælder i 5 år.

 

 

Hvor ubredt er hustruvold – og hvorfor bliver situationer som denne først opdaget nu?

Det anslås at ca. 10.000 danske kvinder vedvarende udsættes for vold af deres mænd eller kærester. Ofte kan manglende muligheder for at få hjælp eller manglende tilflugtssteder være med til at fastholde kvinden i et parforhold, hvor der forekommer vold.[1] Situationen kan være svær at gøre noget ved, især når kvinden forholder sig indadvendt, og ikke vil bekende situationen i hjemmet. Man kan kun opfordre folk til, at tage ansvar hvis de har mistanke om der foregår vold i hjemmet, men hvis kvinden ikke tilkendegiver at hun ønsker hjælp, er det sjældent at der bliver gjort noget ved problemet. En situation som denne kan altså foresætte igennem lang tid uden, at politiet har mistanke. Det største problem er altså folkene der er vidne til de slagmærkerne, og larmen fra lejligheden, ikke har ønsket at tage et ansvar. Vi skal så vidt mulig prøve, at oplyse folk i samfundet om, at det er vigtigt hvis der er mistanke om vold i hjemmet, at man rapportere det til kommunen eller politiet, så der kan blive taget hånd om situationen. Folk skal vide at de også har et ansvar, i stedet for at leve i deres egen bobbel. Det er derfor vigtigt, at folk ved hvordan de skal reagere hvis de har mistanke, og at de ikke skal være nervøse for at melde det til politiet. Det skulle gerne oplyses til folk i alle aldersgrupper. En mulighed er, at tale om det i folkeskolerne, når politiet er derude og holde foredrag. Derudover kan der køres kampagner ved siden af, som der ses fra tid til anden, hvor der bliver mindet om problemet igennem plaketter og reklamer. Dette er alt sammen rettet imod til vidner i sagerne. Derefter kan mange tage diskussionen om en alternativ løsning, til folk med voldelige tendenser, end længere fængselsstraffe, så man kan forebygge en kommende sag indenfor vold i hjemmet. Her gælder det om, at få fat på børn med en usikker fremtid, så tidlig som mulig og give dem den rette hjælp. Under finanskrisen vil sådan et projekt koste en del, og der er muligvis ikke råd til sådan en investering. Børn der derfor ikke får den rette hjælp, og i nogle tilfælde vil vokse op og slå deres ægtefælle og eventuelle børn, vil også koste samfundet en masse penge, både for deres tid de skal afsone i fængsel, men også i den grad, at der er større chance for, at børnene vokser op og bliver ligeså. En løsning kunne være, at teste nogle børn med usikker fremtid, hvor man giver dem en form for krisebehandling, og se hvilke personer de udvikler sig til at blive.

 

 

Hjælp til den voldsramte

Vi vil hjælpe kvinden med at udforme en akut handlingsplan efter voldsepisoden og informere hende om rådgivning til voldsofre. Sundhedsvæsnet yder rådgivning til både voldsramte kvinder og børn. Statsforvaltningen yder rådgivning i forhold til lovgivning og praksis omkring forældremyndighed og samvær efter separation eller skilsmisse. Der kan også være behov for børnesagkyndig rådgivning. organisationen Mødrehjælpen yder også rådgivning til voldsramte kvinder og børn, her er det muligt at optræde anonymt.

 

Voldens konsekvenser for børnene

De to 5-årige tvillinger som er vidner til volden i hjemmet, kan meget vel være i fare for selv at gentage forældrenes mønster, når de vokser op. Drenge kan have tendens til at blive ham, der fører knytnæven mod sin kæreste. Og piger kan i deres opvækst have fået et så forvrænget billede af kvindekønnets værd, at de accepterer at få tæsk som en naturlig del af deres voksenliv. Børn i familier med vold indgår ofte ligesom deres mor i en proces hvor volden normaliseres, virkelighedsbilledet ændres langsomt. Ofte har volden mod barnets mor været overhørt eller overværet af barnet selv. Vold mod moren kan også være vold mod barnet – om ikke andet så psykisk. Børn fra en voldsramt familie kan enten være meget aggressive eller unaturlig stille. Børn der har været vidner til vold viser ofte tegn på forstyrrelser i form af utryghed, angst, lavt selvværd og adfærdsvanskeligheder eller kan også selv vise voldelig adfærd.

 

 

 

Voldens konsekvenser for samfundet

Udover de menneskelige konsekvenser, må partnervold formodes at koste samfundet dyrt i form af udgifter til eksempelvis dagpenge/sygedagpenge, sundhedsvæsnet, psykologhjælp, politi og retsvæsenet.

 

 

Sammenligning med Peter Lundin

Når sagerne om hustruvold får lov at foresætte, uden politiets mistanke, kan der opstå sager i det ekstreme, som eksempelvis Peter Lundin, der har lavet et af de mest bestialske drab i nyere dansk retshistorie efter, at have myrdet sin kone og hendes to drenge på 10 og 12.  Lundin havde tidligere myrdet sin egen mor i 1993 hvor han blev idømt 20 års fængsel i USA der senere blev nedsat til 15 år. I 1999 blev han løsladt og flyttet til Danmark.

 

I et tilfælde som dette, vil nogen måske stille spørgsmålstegn til udfaldet af dommen, for kan det virkelig passe, at en mand som på yderst brutal vis likvidere kvinder og børn, skal have lov til at komme ud i samfundet blandt den almindelige borger? Der skal være plads til udvikling igennem indsigt og angeren, men hvor går grænsen for hvad man bør acceptere som samfund? Dødsstraf er for mange mennesker i et civiliseret samfund et begreb der afspejler nådesløst primitivitet, men spørgsmålet er om vi som tilskuere til episoder som denne skal forblive passivt på sidelinjen og finde os i, at uskyldige kvinder og børn bliver slagtet som kvæg, eller bør vi tage konsekvensen og indføre dødsstraf i særlige ekstreme hjertesløse sager som denne?

 

 

 

Konklusion            

I denne case har vi klargjort hvordan vi ville håndtere en situation som denne efter, at vi bliver kaldt ud. Det er vigtigt at folk er klar over, at de har et ansvar hvis der er mistanke om hustruvold, så sager som denne ikke varer i flere år, før der bliver grebet ind. Vi har blandt andet stillet spørgsmål til samfundet om, hvad vi kan gøre for, at forebygge voldshændelser. Som eksempelvis at, informere unge og ældre om hvorledes de skal reagere hvis de har mistanke om der foregår vold i hjemmet hos bekendte. Som en sammenligning til, hvad der kan ske hvis der ikke blive taget hånd om problemet, har vi brugt Peter Lundin til eksempel. Det er vigtigt at man som politifolk forstår, hvorfor voldsmændene udøver vold i hjemmet, og hvornår det er startet. Der er før set tilfælde om børn der har været vidne til vold, selv ender med at blive voldudøvere. I sådan nogle sager skal der tages hånd om det tidligere, så man derved kan forhindre episoderne inden de opstår.

 

 

Vurdering

Ud fra denne case har vi dannet meningen at, strafferammen for hustruvoldene ikke vil ændre adfærden hos mændene, og længere straffe nødvendigvis ikke vil være en hjælp. Man skal derimod tilbyde en form for behandling, både for børn med usikker fremtid samt. Voldelige mænd til, at få dem på rette spor.

Der er mange der beskæftiger sig med emnet hustruvold, og der er derfor en hel masse viden om det på nettet. Vi har haft kontakt til krisecenteret Lisedahl, som har hjulpet med at besvare vores spørgsmål.

Vi besluttede i vores gruppe, at en gruppekontrakt ikke var nødvendig, og det medførte muligvis mangel på motivation. Dog er der blevet lyttet til hinanden, og de meninger folk havde, er blevet nedskrevet.

 

 

[1] Vold i parforhold. Udgivet af Hanne Pedersen. Psykolog, sexolog og parterapeut. Sidst opdateret: ??.??.??. Internetadresse: Forældet link se Vold – Besøgt d. 29.03.2012 (Internet)

 

Tilbage til Blog

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar