13. Alle kan tage en forkert beslutning.

13. Alle kan tage en forkert beslutning.
Af Hans Peter Rebien

Alle kan tage en forket beslutning, men der findes folk der er så stædige at det vil være nemmere og ændre tyngdeloven end at ændre vedkomne selv. Om så deres beslutning har uheldige konsekvenser kunne det aldrig falde dem ind bare at prøve og anskue tingene anderledes.
De tror det er en svaghed og indrømme at de har taget fejl. Intet er mere forkert. Det er netop tegn på modenhed og selverkendelse og skal betragtes som et respektabelt karaktertræk hos pågældende person.
Naturligvis er det ikke sjovt at tage fejl. Det er ikke på sådanne en dag man står foran spejlet, fyldt op med selvværd, ser godt ud og syntes man klarer det rigtig godt.
For et års tid siden overvurderede jeg mig selv. Flere ting bidrog til situationen. For det første kørte jeg med vidt forskellige autister og lagde for meget i jobbet. Jeg ville både være chauffør og pædagog. Det gik godt, men det var hårdt. Samtidig havde vi en hund som gradvis blev dement (ja du læste rigtigt). Det begyndt med lidt uro om natten, skulle den ud eller kunne den bare ikke sove? En tur til dyrlægen viste ikke tegn på blærebetændelse eller andre årsager. Det blev gradvis værre. Til sidst havde den det ikke godt psykisk og fik dianosen dement. Aflivning var eneste udvej, men vi kunne glæde os over at den ellers havde haft et godt liv.
Problemet var at jeg i den periode ikke fik sovet ordentlig. Og sove dårligt om natten, være både chauffør og pædagog om dagen er en dårlig kombination. Jeg fik en mellemting mellem udbrændt hed og stress. Jeg så tilbage og tænkte: ”hvornår har jeg haft det rigtig godt”. Det var da jeg var behandler (ambulance), da jeg kørte som konsulent for Larsen sommerhusferie (fritid) samt da jeg solgte Falck-abonnementer. Jeg var ikke sælger med stort S, men med seriøst S! Ligeså trivedes jeg godt med ”ansvar under frihed”.
Et forsikringsselskab søgte. Det gjorde jeg også og fik det. Ansvar under frihed. Ud og sælge ikke med stort S, men med seriøst S!
Ak og ve. Her fik jeg overvurderet mig selv. For at bruge min kones ord: ”Vil du ikke nok tage den med ro, du er ikke 35 år længere og forsikringsbetingelser er noget sværere end abonnement betingelser. Du farer forvirret rundt og er ikke til at holde ud” Det blev sagt i en elskværdig tone og hun havde ret. Jeg viste det godt. Jeg havde taget en forkert beslutning. Det var selvfølgelig mere rart og få at vide at jeg skulle tage den med ro end at: ”se og få lettet røven”.
Med endnu en erfaring rigere gik jeg på efterløn og det har været en rigtig god beslutning.
Kære Læser!
Skal vi nu ikke ønske hinanden tillykke. Det er den første dag i resten af vores liv.