Her er du: Lægen Lise » Projekt beskrivelse » Projekt
Psykopat? Kender du en?

Psykopat

Psykopatens ændring

Er du udsat for en psykopat?
Eller en psykisk voldelig?


Test dig selv

Vold - Voldsramt

Kontakt

Nyhedsbrev tilmelding

Projekt

Projektets titel.
Lisegården Privathospital

Kortfattet beskrivelse af projektet.
Oprette Privathospital på et landbrug til behandling af Danmarks befolkning, dem der har en eller flere problemer: personlige, psykiske, fysiske, sociale og/eller arbejdsmæssigt.

Projektets formål.
AT hjælpe borgere - alle aldre - i Danmark, der har personlige, psykiske, fysiske, sociale og arbejdsmæssige problemer - udstødte grupper. Gennem nytænkning vil jeg kombinere landbrug med Privathospital. Bruge dyrene og jorden til at få de indlagte tilbage til en normal tilværelse, på den måde at de får fokus væk fra den dårlige nedadgående spiral, de befinder sig i. Vise dem gennem kontakten til dyrene og jorden, at de godt kan nogle ting, så dette giver dem håb og bringer dem ind i en positiv livsspiral tilbage til en normal tilværelse. Jeg vil bruge mine personlige og lægelige erfaringer til at behandle den bagvedliggende årsag, så borgerne bliver sunde og raske, værdifulde, har selvtillid, selvbestemmende og er velfungerende borgere i vores samfund, der ved, at "de er gode nok". De bliver borgere, der kan takle de problemer, de kommer ud for i livets op og nedture. Lære dem at skabe et indhold i livet, som er rart for dem.
AT tiltrække arbejdskraft og skabe arbejdspladser til Nordjyllands landdistrikt med nytænkning i arbejdsfunktionerne, så de bliver mere alsidige.
Når kunderne har været indlagt, vil dem i den arbejdsduelige alder være en arbejdskraft, der er dygtige og i arbejde andre steder eller på stedet bl.a. i det tilknyttede landbrug. Det at komme i arbejde er i sig selv en lise for sjælen – en positiv livsspiral, men også det at have med dyrene og jorden at gøre, være en del af naturen giver lise for sjælen.
På denne måde skabe nye, varige og utraditionelle arbejdspladser ved at kombinere Privathospital og landbrug, og dermed øge bosætningen i landdistriktet.
Dette projekt er nytænkning, fordi det kombinerer to fag, der normalt er langt fra hinanden. Man bliver indlagt ligesom på et almindeligt hospital, men der bruges også behandlingsmetoder i Privathospitalet, hvor landbruget indgår og metoder som er kendt fra det alternative. Det er en læge, der står for Privathospitalet.

Desuden, uddanne nogle til at være terapeuter med landbrugsviden, samtaleterapi og visualisering, samt drift af selvstændig virksomhed.

Landbrugsdelen vil ikke blive en ulig konkurrence, da det arbejde der er i stalden svarer til, hvad en driftsleder kan lave alene. Når kunderne er velfungerende får de en helt normal løn for det arbejde de udfører. Den første svære periode kan evt. blive med løntilskud, men derefter fuld og almindelig løn.

Projektets baggrund og aktiviteter:
Min - læge Lise Seidelins - baggrund for dette projekt er ønsket om, at hjælpe borgere i Danmark i alle aldre, som har problemer. Desuden vise samfundet, at det kan lade sig gøre at få det godt, også for dem man i systemet ellers har opgivet.
Jeg er 54 år uddannet læge 1985. Jeg tog min turnus med Ret til selvstændigt virke 1988. Herefter 1 år hvor jeg arbejde på landbrug med kvæg. Jeg tog healeruddannelsen og faglig teknisk del af landbrugsuddannelse. Jeg nedsatte mig som selvstændig med klinik (læge og healer) først deltid, siden fuld tid fra 1-3-1990 Lisegården.
Jeg blev gift i 1972 med en lægestuderende, der blev læge 1979.
I 1977 blev jeg udsat for den første fysiske vold i ægteskabet. Volden øgedes og jeg valgte at blive separeret i 1979 og siden skilt. Volden fortsatte efter skilsmissen. Den fysiske vold ophørte 1982, men den psykiske vold ophørte først 1989.

I alt har jeg udgivet 6 bøger:
1) ”Lægen og healerens liv og behandlingsmetoder.” 1994 Med denne bog vil jeg gerne visse, at selv med alle de dårlige erfaringer jeg har haft, kan det lade sig gøre at have det godt. Jeg beskriver hvordan mine oplevelser af forholde har været og fortæller om de metoder, jeg bruger til behandling af mig selv og mine kunder.
2) ”Voldsramt kvinde, det er man da ikke i de højere sociale lag.” 1997 En beskrivelse af, hvordan det var for mig som voldsramt kvinde. Hvordan jeg, da problemerne blev for store og volden fortsatte selv efter separationen, endte med at ”gå under jorden”, og her begyndte ”livet” for mig. En mere udførlige beskrivelse end bog 1.
3) ”Voldens afslutning. Afslutningen på volden fra min tidligere mand.” 1998 Fortsættelsen af bog 2. Hvordan jeg vendte tilbage til Danmark for at forsøge at få en ny tilværelse med min dengang 5 år gamle søn. Men også om de sociale myndigheder, der gjorde det så svært for mig, at jeg opgav mange ting hed ad vejen. Alligevel – på trods af vanskelighederne – blev jeg så styrket, at jeg magtede at gøre en ende på volden fra min dengang tidligere mand.
4) ”Ordblind! Så er man da dum og kan ikke bruges, heller ikke en højtuddannet akademiker!” 2004 Her vi jeg gerne vise, hvordan stemplingen som ordblind, i ca. 40 år af mit liv gav mig angst for at stave forkert. Ordblind er en holdning, der gør, at man i manges øjne ikke kan bruges. Man er dum! Hvilket jo ikke passer. I dag er jeg uddannet læge. Om hvordan ordblinde behandles, hvordan en lille bitte ting har stor unødig skadevirkning. Hvordan vi giver hinanden skylden for egne fejl.
5) ”Solstråle! Forvandling: Fra Dyb mørke til solstråle - En terapi ” Denne bog omhandler en terapi, hvor læseren føres ind i, hvordan forvandlingen fra dyb mørke til en solstråle kan ske. En solstråle, hvor skyerne en gang imellem skygger for solen, men hvor solen altid kommer frem igen, fordi nu kan traumet eller volden takles. Det handler om, at lære at takle den vold – psykisk som fysisk samt den mobning, vi alle mere eller mindre er udsat for.
6) "Solstråle! Forvandling: Fra Dyb mørke til solstråle - En terapi B". Dette er fortsættelsen.

Nu ønsker jeg, at komme videre med de drømme, jeg har haft, siden jeg i 1980 måtte gå under jorden p.gr.a. volden. Min drøm om at lave et sted, hvor mennesker kan blive hjulpet. Hvor de kan komme ind i trygt og lindrende miljø, et miljø der bygger på nytænkning. Hvor kontakten til dyrene og jorden er en del af hospitalets behandling, inddrage det gode i det alternative – visualisering, bekræftelser, osv.. Et miljø hvor det er opbyggende og livsbekræftende at være. Bl.a. ved at komme væk fra det indre og ydre miljø, de er i – den negative livsspiral, ind i et indre og ydre miljø, der er positivt, hvor den enkelte bliver troet, værdsat og har sin selvbestemmelse. Den enkelte bliver elsket for det menneske, man er, bare fordi man er født. En positiv livsspiral, der giver tro og håb om, at man kan bruges, fordi man selv kan se, at man kan noget, der kan bruges. Det er ikke længere håbløst, men fuld af håb og fremskridt.
Livet går op og ned, og det er om at lære, at bryde den nedadgående spiral, lige så snart den opstår.

Jeg ønsker at give en mulighed for, at få en lise for sjælen, trivsel for kunderne. Dette sker ved, at de lærer værdsættelse, selvbestemmelse, selvrespekt, "Du er god nok". Kombinere Privathospital med landbrug så dem, der er på Privathospitalet kan gå over i stalden og ud i marken, der få kontakten til dyrene og jorden, som er en lise for sjælen.
Desuden give dem et arbejde, først i det omfang, de kan klare det, og siden på helt normale og almindelige betingelser. Learning by doing, ved at arbejde i et helt almindeligt job. Har man et job bliver man anerkendt og værdsat i vores samfund. Således kan et arbejde være med til at øge deres selvværd. På denne måde er det en nytænkning, at kombinere indlæggelse på hospital med arbejdspladser. Mens de er indlagt kan de få muligheden for at fastholde arbejdsfærdigheder, eller hvis de ikke har dem, få nogle – fastholde rytmen med at skulle på arbejde, så de ikke helt mister fodfæstet til livet positive sider og kontakten til dyrene og jorden.

Jeg vil bruge mine erfaringer til at hjælpe andre til at være værdige, velfungerende borgere i vores samfund. De erfaringer jeg har som læge, tidl. voldsramt, samt mine erfaringer med systemets takling af personlige, sociale og arbejdsmæssige problemer – takling af udstødte grupper.

Endvidere bruge min erfaring med løsning af psykiske og fysiske sygdomme i min klinik gennem at løse op for de problemer, der ligger bag de umiddelbart synlige sygdomssymptomer, samt erfaringer til at skabe en uddannelse til terapeuter i min terapiform - acceptprocessen og visualisering, kombineret med landbrugskundskab og viden om drift af selvstændig virksomhed. Bryde med holdninger og normer om, at udstødte grupper ikke kan noget. Det kan de. Problemer kan løses konstruktivt til glæde for den enkelte og samfundet.

Som eksempel kan nævnes, en kunde med hjerte og tarmproblemer samt gigt, hvor det var kommet dertil, at der skulle opereres for alvorlig nedsat hjertefunktion, her viste det sig, at den bagvedliggende årsag var psykisk vold i hjemmet. Da dette problem blev løst, kunden lærte at takle volden, så var det unødvendigt at operere.
Eller en kunde, der kommer med tarmproblemer, hvor den bagvedliggende årsag var forældrenes desperation omkring barnet. Da forældre blev klar over dette og ændrede holdning til barnet, lærte nogle nye måder at takle barnet på, lærte at vise at de elskede barnet, var operation unødvendig.
Eller en kunde med eksem og astma, hvor det bagvedliggende problem var det at turde gå ind i noget, der er svært - tage en udfordring op, gå imod en forældres urimelige krav. Da dette blev løst var eksemen og astmaen væk.
Eller et par der ikke kunne blive gravide og havde prøvet alle mulige former for forsøg i det almindelige system. Da de bagvedliggende problemer blev løst, det at turde springe ud i livet, turde give slip på kontrollen, så blev de gravide på helt naturlig måde.
Som det ses, er det ikke symptomerne, der er afgørende for, om kunden kan hjælpes, men det bagvedliggende problem, og om kunden ønsker at gøre noget ved dette.

Efterhånden som de indlagte magter dette, får de et tilbud om arbejde i landbruget. Det er et helt almindeligt effektivt moderne landbrug med 400 årssøer med produktion af 30 kg. grise. Der udvides med galleri, gårdbutik, dyrkning af grøntsager, fedekvæg, frugt, bær, produktion af stearinlys, osv. til at sælge varerne i gårdbutikken. På denne måde skabe flere og flere arbejdspladser, efterhånden som de indlagte bliver i stand til at kunne klare det. Give dem mulighed for, at få et godt og sundt indhold i livet.

Personale:
Plejepersonale med uddannelse til at pleje. Der skal være døgndækning til de indlagte med en plejer pr. indlagt. Når der er fuld belægning skal der være terapeuter, sekretær, sælger, hushjælp, børnepasning, osv.
Desuden i landbruget en driftsleder med søer som speciale.
Til sidst mig selv som læge.
Der vil primært søges personale med løntilskud, som efter dette er ophørt fortsætter på almindelig løn.
Der vil blive sengeafsnit med 5 senge og et personalerum bl.a. til nattevagten. Samt ambulatorium/klinik til efterbehandling og til andre ikke indlagte kunder.

Behandlingsformer:
Ud over kontakten til dyrene og jorden, en daglig rytme, sund kost, arbejde og positive omgangsformer vil ændringen til en velfungerende person ske ved, at den enkelte arbejder med sig selv – personlig udvikling. Dette lærer de gennem terapi, hvor der bliver arbejdet med accept, selvværd, selvbestemmelse, "du er god nok". Man skal oplæres i, at klare livet, finde ud af hvad der er rigtigt for en selv, dernæst finde en mulig måde at gøre dette på. Man skal lære at bestemme over sig selv og lade andre bestemme over dem selv. Værdsætte samt respektere sig selv og andre for de elskede og elskelige mennesker, de er. Lære at finde ud af, hvad der ligger bag et fysisk eller psykisk symptom, så borgeren selv er i stand til fremover, at takle de problemer, der er i livet.
Terapien foregår primært som enkeltbehandlinger, med samtale og visualisering med acceptprocessen som overordnede princip, hvor den enkelte får vejledning og øvelser, som de selv skal gøre.
Visualisering bliver på samme måde, som man bruger det i sport til de store sportsbegivenheder, hvor den enkelte stiler efter at vinde en guldmedalje. Disse kunder kan også vinde en guldmedalje i taklingen af deres liv.
Ud over dette bruges bekræftelser, skriveterapi, maleterapi, daglig rytme, sund kost, gode sengetider, aktiv deltagelse i de daglige gøremål, og siden aktiv deltagelse i arbejdsfunktioner, oplæring i det at gå på arbejde, passe et arbejde, kunne få en løn for det, turde værdsætte sig selv så meget, så man ved, at man fortjener at få løn for sit arbejde.

Information om projektet:
Der bliver udarbejdet materiale og brochurer. Desuden vil min hjemmeside løbende blive opdateret med oplysninger om Lisegården Privathospital og de opnåede resultater.
Endvidere vil der blive søgt kontakt til kommunernes sagsbehandlere - socialforvaltningerne, til de alment praktiserende læger, og til sundhedsforsikringsselskaberne.
Pressen vil løbende blive orienteret.


Projektets tidsplan og lokalområde:
Dette er allerede nu ikke realistisk, men så hurtigt som muligt.
Projekt med gårdkøb.
Indretning af 4 stk. 1-sengsstuer og 1 stk. 2-sengsstue, markedsføring med åbning af Privathospitalsdelen en måned efter overtagelse.
Indretning af galleri med åbning 3 måneder senere.
Der forventes en opstartsfase på 2-3 år og herefter fuld belægning 5 indlagte med belægningsprocent på 80 % på Privathospitalsdelen.
På landbrugsdelen, vil der ud over søerne være gårdbutik, grøntsager, fedekvæg, markdrift, med en opstartsfase på 1 år, herefter videreudvikling og øgning af antallet af arbejdspladser gennem flere aktiviteter.

Lokalområdet, hvor projektet vil være, er Nordjylland.

Til sidst skal det oplyses, at en sengeplads på Lisegården Privathospital koster fra kr. 2.000 pr. dag. En sengeplads på Sct. Hans Hospital (psykiatri) koster kr. 2.813 pr. dag og ambulant koster en sengeplads kr. 1.407 pr. dag. Når Kommunalreformen er gennemført, er det storkommunerne, der skal betale for indlæggelserne på sygehusene. På den måde vil storkommunerne kunne tilbyde en anden hjælp ved at godkende indlæggelser på Lisegården Privathospital og samtidig spare penge.

Projektets tilknytning til offentlig myndighed:
Der har været kontakt til det offentlige - kommunerne. De vil tage stilling til i hver enkelt tilfælde, om en indlæggelse på Lisegården Privathospital vil være den bedste løsning.
Forsikringsselskaberne vil ligeledes i hvert enkelt tilfælde, tage stilling til, om de vil betale for en indlæggelse på Lisegården Privathospital. Lisegården Privathospital har tilknyttet autoriseret personale, herunder en uddannet læge, hvilket gør, at forsikringsselskaberne vil anerkende Lisegården Privathospital til indlæggelser og behandling.

 
lise-seidelin@lisegaarden.dk eller telefon på 70 22 33 83. Copyright © 2007 Lisegården
Baseret på TigerCMS fra Tiger Media A/S