Oversigt

Lovgivning

Her vil jeg sætte den relevante lovgivning ind, når man er udsat for overgreb, vold - psykisk og evt. fysisk vold, en psykopat, en med psykopatiske træk, en sociopat, borderline, osv.

Indhold:
1) Lovgivning omkring urigtige og misvisende oplysninger i journaler. Falske diagnoser, osv.

2) Hadforbrydelser - psykisk vold.

3) Kvinder i krise har krav på at få et midlertidig botilbud stillet til rådiged af kommunen.

 

4) Injurier: Straffelovens § 267, stk. 1

5) Brevhemmeligheden

6) Straffeloven - vold

1) Lovgivning omkring urigtige og misvisende oplysninger i journaler. Falske diagnoser, falske oplysninger i journaler.

Der er en lov, som er meget fin. Men i praksis bliver denne lov ikke fulgt. Det er nemlig ikke muligt, hverken at få slettet eller blokeret urigtige og vildledende oplysninger.

Indtil videre er det kun muligt at få lavet et notat til journalen. Men da dette notat oftest ikke ses eller tages alvorligt, så bliver det primært de urigtige og vildledende oplysninger der bliver det der lægges til grund for vurderingerne omkring borgeren.

Loven siger:

Persondataloven

§37, stk. 1 i Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, at den dataansvarlige skal berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom.

Det siger loven. Men praksis er noget helt helt andet. Man kan hverken få slettet eller blokeret oplysninger.

Så lad os stå sammen, så vi kan få denne lov til også at gælde i praksis. Det vil hjælpe så usigeligt mange mennesker.

2) Sådan er juraen omkring had-forbrydelser (psykisk vold)

Hadforbrydelse straffes efter straffelovens §81 og §266 b:

Straffelovens § 81: ”Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, nr. 6, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende – eller – nr.7, at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat.”

Straffelovens § 266 b: ”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”

3) Kvinder i krise har krav på at få et midlertidig botilbud stillet til rådiged af kommunen:

Gad vide, hvornår mænd for den samme rettighed - at der kommer ligestiling.

Socialloven kapital 20 Botilbud

§ 109. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.

Stk. 2. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgiver til kvinder med børn på boformer efter denne bestemmelse. Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og indtil kvinden og børnene er etableret i egen bolig.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen under dennes ophold i boformer efter denne bestemmelse. Behandling skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.

4) Injurier
Straffelovens § 267, stk. 1: Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Fra Retssal.dk forståelig jura og retshjælp
http://www.retssal.dk/?page=emne&id=225&indexid=49
Forhånelser, nedsættende udtalelser osv. henregnes almindeligvis som æreskrænkelser som er strafbare efter Straffeloven. Nedenfor gives et overblik over mange af de problemstillinger som bestemmelsen giver i praksis. Ved konkret anvendelse af reglerne kan det dog kun anbefales at søge advokatbistand. Af Lars Bjørknæs 1. Straffelovens injuriebestemmelse 2. Krænkende udtalelser 3. Nedsættende udtalelser 4. Bevis for rigtigheden 1. Straffelovens injuriebestemmelse Hovedbestemmelsen for injurier er Straffelovens §267: Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Stk. 2. Er fornærmelsen fremsat mod nogen af de i § 119, stk. 2, nævnte personer i anledning af udførelsen af deres tjeneste eller hverv, uden at bestemmelserne i straffelovens § 121 kommer til anvendelse, bliver dette ved straffens udmåling at betragte som en skærpende omstændighed, og straffen kan da stige til fængsel indtil 6 måneder. Stk. 3. Ved straffens udmåling bliver det at betragte som en skærpende omstændighed, at fornærmelsen er fremsat i trykt skrift eller på anden måde, hvorved den får en større udbredelse, eller på sådanne steder eller til sådanne tider, at det i høj grad forøger det krænkende i ytringen. Efter bestemmelsen er det afgørende om fremsatte udtalelser er: 1. Krænkende 2. Nedsættende 3. Urigtige 2. Krænkende udtalelser Om en udtalelse er krænkende vurderes i forbindelse med det almindelige strafferetlige forsætsprincip. Herefter kan der almindeligvis kun ske domfældelse for en Straffelovsovertrædelse, hvor gerningsmanden med det fornødne overlæg har begået sin handling. Ved injuriesøgsmål vil forsætskravet normalt være opfyldt ved udbredelse af udokumenterede påstande. I den juridiske teori antages det dog, at er gerningsmandens ikke opfylder forsætskravet hvis han er overbevidst om sine påstandes rigtighed. En teoretisk opfattelse, som dog må antages at være af minimal praktisk relevans, da der skal føres et bevis for fremsatte påstande. 3. Nedsættende udtalelser Med Straffelovens §267´s ord, foreligger der en nedsættende udtalelse hvor den er ”egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse”. Hvornår dette er tilfældet skal naturligvis fastslås ved en konkret vurdering. Dog er det almindelige udgangspunkt, at udtalelser som må vurderes at få betydning for offerets fremtidige indtjeningsmuligheder eller på anden måde har reel negativ virkning, er at anse for nedsættende. 4. Bevis for rigtigheden Krænkende udtalelser skal – naturligvis kunne man sige – bevises. Nedsættende omtaler af strafbare handlinger er som hovedregel ikke ulovlige, hvor de for det første kan bevises og bliver brugt i ”loyale” sammenhænge. Kravene til bevisførelse vil varierer fra sag til sag, men den stiger i kraft med beskyldningernes styrke. Ved voldsforbrydelser vil det ofte være påstand mod påstand, men gerningsmanden skal dog kunne sandsynliggøre at der er sket et overfald. Såvel forudgående som efterfølgende handlinger vil blive tillagt betydning – eksempelvis om politiet rejse tiltale på baggrund af en anmeldelse fra offeret og om der skete domfældelse.
5) Brevhemmeligheden
Som også gælder e-mail, sms, aflytning, osv. gå ind i andres private ting.

Straffelovens § 263

§263. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget

1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,
2) skaffer sig adgang til andres gemmer,
3) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et anlæg til elektronisk databehandling.
Stk. 3. Begås de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særlig skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år.

6) Straffeloven - vold

§ 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

§ 245. Den, som udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed.

Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.

§ 245 a. Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.

§ 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.