Autoriteter

Sidemenu

Autoriteter

Autoriteter er nogle mennesker, som vi ofte ser op til, og som på en eller anden måde får magt over os. Som vi tror, er mere vidende og kan en masse mere end os selv.
Men jeg ser desværre alt for ofte, at autoriteter ikke har hverken en faglig eller menneskelig viden eller visdom inden for deres fag. heldigivs er det ikek altid men det er alt for ofte.

Når jeg ser det inden for læger, bliver jeg så flov over at tilhøre lægetanden. F.eks. når en overlæge i psykiatri truer patienterne, ydmyger dem, krænker dem, osv. sådan som jeg alt for ofte hører i min klinik. Heldigvis findes der også gode læger og gode overlæger. Dem hører jeg jo ikke så tit om. De skaber ingen problemer. Heldigvis. Men jeg bliver altid glad, når jeg hører om gode læger. Det er så dejligt.
En overlæge i psykiatri burde jo vide noget om psykens indvirkning på patienten – borgeren. Men det er som om, de dårlige af dem ikke bruger deres viden i deres egen opførsel overfor andre.

Vi tror, de skulle være bedre og vide mere og kunne en masse mere. Men sådan er det desværre ikke altid.

Som jeg plejer at sige: ”Læger er også mennesker, og som mennesker nu en gang er meget forskellige. Nogle er gode, andre er det ikke. Nogle enkelte læger er direkte ondskabsfulde.”
De dårlige og de ondskabsfuld er jo fagligt uvidende om det, de gør ved andre. Jeg ser det hos autoriteter – ledere/ chefer / læge /overlæger også hos overlæger i psykiatri. Og høre det i min klinik. De rigtigt ondskabsfulde kan køre en hetz på patienten. Det sker desværre også indenfor psykiatrien, hvor det jo slet ikke burde være.
Nogle grupper af læger mener, at psyken ingen virkning har på mennesker, men at det kun er medicin og kirurgi, der har en virkning. Det er utroligt, at de læger virkelig kan mene det. Især når jeg tænker på alt den forskning, der efterhånden findes på området.

Men ligesom dengang, hvor man troede, jorden var flad, og forskerne beviste, at jorden var rund. Dengang tog det lang tid, inden det blev en almindelig holdning, at jorden er rund. Selv om der nok skal være nogle enkelte, der stadig tror, jorden er flad.
Sådan er det også med forskning omkring psykens virkning på mennesket. Vi kender jo alle placeboeffekten – hvor troen på en god virkning, gør, at det virker godt. Det bør læger i det mindste vide. Men hvor mange kender noceboeffekten, altså det modsatte af placeboeffekten, hvor det skader mennesket. Når læger ikke kender den, og dermed som autoritet bruger trusler, ydmygelser, krænkelser, ignorerer, ikke hører patienten, ikke viser respekt osv. osv. osv. altså psykisk vold, så bliver der problemer med autoriterne. De ved det ikke alt for ofte hverken fagligt eller menneskeligt.

Ind imellem ville jeg ønske, at Emma Gad var en obligatorisk bog hos autoriteter

Ind imellem ville jeg ønske, at Emma Gad var en obligatorisk bog hos autoriteter – læger – chefer, så i det mindste almindelig høflighed, venlighed, respekt og selvbestemmelse hos patienten / ansatte / underordnede var helt almindelige færdigheder hos chefer – læger – autoriteter. Men det er desværre ikke altid sådan.

Hvis en autoritet / chef / læge / overlæge er imod noget – f.eks. mig og mit virke altså psykens indvirkning på mennesker, og at den faktisk har en større virkning på os både fysisk og psykisk, så når sådan en autoritet, der tror, at de har magt til, at andre skal gøre, som de siger, og laver dermed en hetz mod de andre. F.eks. så vil sådan en autoritet læse min hjemmeside med sine fordomme, og det der bliver læst, vil ikke være det, der står der, men en fordrejning af teksten og dermed en løgn, så det passer til fordommene. Så vil autoriten begynde at lave en hetz mod mig ud fra fordommene – løgnene. Ikke ud fra, hvad jeg egentlig er og står for og heller ikke det, der reelt står på hjemmesiden.

Vi ser det, vi vil se, ikke det, der faktisk står der.

Andre tror så autoriten, fordi det er en autoritet. Men løgnene forbliver jo løgne.
Hvis det var en patient, der var udsat for det samme, som troede autoriteten og løgnene omkring patienten, så ville det jo skade patienten gevaldigt. Altså noceboeffekten.

Man kan ikke uddanne eller læse sig til visdom, man kan kun erfare ting til visdom. Man kan kun læse sig til viden, og det er ikke altid, at man af den grund bruger den viden. Fordi ens ubevidste sider altså ens vaner og erfaring ofte overtager. Så når autoriteten kun har læst sig til en viden, så kan de godt have mange og meget ondskabsfulde sider, som de bruger overfor andre mennesker / patienter / ansatte.

Jeg ved godt, at vi har det sådan, at fordi en eller anden er chef eller veluddannet læge / overlæge (autoritet), så tror vi, at de har en faglig viden, som vi kan læne os op af. Men det har de ikke. Det kan godt være, at autoriten har læst om det i bøger, osv. men det vil personen alt for ofte ikke bruge i praksis, fordi det ikke er det, der er indarbejdet med vaner / erfaring i personen.

Autoriteter har vi det med at se op til og sætte op på en piedestal, som de ikke er berettiget til at være på.

Så du har en større viden og visdom i det mindste omkring dig selv, end autoriteten har. Og det er også ofte sådan på mange andre områder. Du må gerne værdsætte og tro på dig selv. Det gavner virkelig dig og også andre.
Du er den eneste, der ved, hvad der er rigtigt for dig.

Psykisk vold
Der er mange, der desværre ikke mener at psykisk vold er psykisk vold. Jeg er desværre også støt på læger – selv overlæger indenfor psykiatri, som mener, at definitionen på psykisk vold ikke er rigtig. De mener, at det kun er den svære og meget alvorlige vold, som er psykisk vold. Men den lette psykiske vold er jo også psykisk vold. Så chikane, nedgørende ord, trusler, ydmygelser, krænkelser, bagtalelser, mobning, injurier osv. osv. osv. det er altså alt sammen psykisk vold og desuden strafbart.

Vi er alle mere eller mindre udsat for psykisk vold / autoriteter. Nogle er gode til at takle det, lader være med at lade sig påvirke. Har en indre styrke til at sige fra, så de bliver respekteret. Det har andre svært ved. Skulle du ønske det, så vejleder jeg dig gerne så du kan lære det. Lære at styrke dig selv og give dig redskaber så du kan takle den autoritet, du er ude for, der har magt over dig. Det kan lade sig gøre. Når jeg kan og andre kan, så kan du også.

Vi tror, de skulle være bedre og vide mere og kunne en masse mere. Men sådan er det desværre ikke altid.

Ind imellem ville jeg ønske, at Emma Gad var en obligatorisk bog hos autoriteter

Autoriteter har vi det med at se op til og sætte op på en piedestal, som de ikke er berettiget til at være på.