Oversigt

Lises anden knude
I brystet

I 2011 fik jeg endnu en knude i brystet. Denne gang i højre bryst. Men lad os kigge lidt på baggrunden først.

Jeg har selv været ude for endnu en vane, jeg havde fået, eller måske haft siden barn, som jeg har haft svært ved at finde og dermed svært ved at gøre noget ved.Min far og mor lærte mig, at penge og økonomi var noget, der slet ikke var noget, jeg kunne noget omkring eller noget, jeg skulle gøre noget ved. Det gav mig selvfølgelig en bekymring om, hvordan det skulle gå med økonomien. Jeg mindes, da jeg var gift med den voldelige mand (for 30-40 år siden), at jeg ind imellem var helt knust, fordi jeg ikke kunne finde ud af, hvordan vi skulle klare økonomien. På lige dette punkt var min daværende mand god til at få mig til at se, at vi ville klare den, så jeg faldt til ro. Men jeg lærte aldrig, at det var mig, der kunne klare økonomien.
Dette er desværre en helt almindelig ting, især kvinder lærer denne vane. Desværre. Det er manden, der skal sørge for pengene, ham, der skal stå for økonomien, tjene pengene, bestemme hvad pengene skal bruges til, osv. osv.
Så ubevidst har jeg nærmest hele mit liv haft en bekymring over, hvordan med økonomien.

Jeg fik igen en knude i brystet. Denne gang i det højre bryst. Ligesom sidst gik jeg så straks i gang med at finde ud af, hvad den kunne komme af. Jeg forsøgte med den samme indgangsvinkel – at jeg ikke følte mig elsket – som sidst, da knuden var i det venstre bryst, men den virkede ikke denne gang. Så var gode råd dyre. Jeg så, at det der gik mig mest på, var økonomien og især bekymringerne. Så gik jeg i gang med at øve mig i at tro på, at jeg fandt ud af det med pengene. Så holdt jeg op med at bekymre mig. Jeg fortsatte selvfølgelig med at tage mig af de ting, der skulle gøres omkring økonomien, men bekymringen holdt op. Det var utroligt dejligt. Og nu er knuden blevet meget mindre nærmeste væk.

En anden ting, jeg også i samme omgang fandt ud af, var, at jeg måtte få for lidt vitaminer og mineraler. Jeg kom nemlig i tanke om en ting, som jeg lærte på lægestudiet. Nemlig! At når man bliver ældre, så er det sværere at få nok vitaminer og mineraler. Så selv om min far lærte mig, at det ikke var nødvendigt med en vitaminpille, og denne tro blev jo grundigt forstærket af det, jeg lærte om alternativ tankegang, (troen på at man ikke selv kan, når man tager en pille), det gjorde, at jeg ikke fik den daglige vitaminpille. Det er jeg jo så selvfølgelig begyndt på, og det har allerede hjulpet på min hukommelse, min træthed og min energi i løbet af dagen.
Jeg troede ellers bare, at det var alderen. Ja ja! sådan kan det gå. Det er ikke sådan med de ubevidste mekanismer, som er så svære selv at se.
Men når ”bare” vi bliver ved og ved og ved med at forsøge at finde vejen frem, så kommer det. Så her har jeg gjort endnu nogle dejlige fremskridt. Godt klaret Lise.

Så når jeg kan, så kan I også. I må ind og finde jeres vej frem, finde ud af, hvad det er for vaner, I har. Og så finde en anden måde at løse dem på, så I får det godt.

Det kan lade sig gøre.

Vi behøver ikke bekymre os ihjel.