Oversigt

Allergi - en anden behandlingsmåde
Jeg kommer her med en lidt anden måde at se på allergi, end den vi plejer.

Når vi ser på allergiske reaktioner, så er det på en eller anden måde noget fremmed (husstøvmider, græs, birk, bynke, hund, kat osv.) der går ind i os, og som vi så har en ikke hensigtsmæssig reaktion på – nemlig allergien – hoste, rødmen, kløe, nysen, besværet vejrtrækning, osv. hvilken reaktion vi nu har.

Det vi normalt så gør, det er, at kigge på, hvilket fremmedstof, det er vi reagerer overfor, og så holder vi os så vidt muligt væk fra det stof, eller vi tager noget medicin, som kan mindske reaktionerne.

 

I min klinik har jeg set dette tit og ofte.

Men når jeg så går i gang med at kigge på, hvad der ligger bagved allergien, og behandler det, så forsvinder allergien.

Det der er den bagvedliggende årsag er, at man ikke på et ubevidst plan er god til at takle indtrængning, at man ikke er god til at beskytte sig mod indtrængning af udefra kommende ting.

Ser man ikke kun på den rent fysiske mekanisme, men også på den psykiske mekanisme af indtrængning, så fremkommer der nogle helt andre perspektiver i behandlingen af allergi.

 

I vores kultur og den udvikling, som vores samfund har, er det efter min mening helt forståeligt, at der bliver flere og flere allergikere. Vi bliver mere og mere fremmede overfor livet og livets værdier, så det bliver sværere og sværere at takle livet, og det som omgivelserne byder os.

Vi kan se det på, at der bliver flere og flere, der bor alene. Halvdelen af Danmarks husstande ca. er beboet af enlige. Vi bliver mere og mere isolerede overfor hinanden. Vi kan ikke mere finde ud af samværet med andre, hvor prestigen og de materielle mål er i fokus, mens de menneskelige værdier bliver mindre og mindre værdsatte. Vi forsøger at leve op til disse mål. Det bliver en indtrængning i vores indre liv, hvor vi forsøger at leve som det i gruppen forventes. Der kommer på denne måde til at være en indtrængning i vores indre, hvor vi ikke er accepteret og elsket, fordi vi er til, men kun i kraft af vores formåen. Vi bliver påvirkede til at gøre som normen siger i stedet for at gøre, som det er rigtigt for os selv med vores egen selvbestemmelse.

På denne måde kommer der allergikere.

 

Når så den enkelte lærer, at de er gode nok og lærer at takle andres indtrængning i dem, så holder allergien op. Her er det underordnet, hvilken form for allergi vi har.

 

Jeg kan komme med et eksempel.

En astmatiker f.eks. men det kunne lige så godt være en allergi overfor hunde eller græs. Men dette eksempel er en astmatiker.

Vedkommende har store problemer med sin far og sin stedmor. Faderen bestemmer og skælder ud og er ind imellem voldelige, ligeledes med stedmoderen. Det er hos faderen en helt almindelig holdning at en endefuld, tager børn nu ikke skade af. Hos astmatikeren bliver astmaen være og være, som årene går.

Da jeg kommer ind i billedet, er der både behandling med inhalation ved anfald og depotmedicinering. Så jeg sætter mig sammen med vedkommende, da jeg oplever et anfald giver jeg mig til at skælde faderen ud visuelt. Altså forestiller vi os faderen stå foran os, og så skælder jeg ud. Efterhånden tør vedkommende også gøre det, og så forsvinder anfaldet. Efter længere terapi, hvor der arbejdes med faderen, så forsvinder astmaen helt.

 

Jeg har set dette med forskellige typer af allergi. At når man går ind og arbejder med det problem, der ligger bag, så forsvinder allergien.

 

Men når man ikke arbejder med årsagen bag, men ”kun” symptombehandler, så forværres allergien oftest. Der gives mere og mere medicin. Eller man isolerer sig mere og mere, fordi der er symptomer, når man gør dette eller hint. Flytter i lejlighed, så man kan bo alene.

 

Jeg håber, at det må være til gavn for jer alle sammen, at jeg ved det her. Det er da en mulighed at bruge den viden, så vi bliver mindre allergikere. Jeg har selv brugt det med held, og jeg bruger det også med held i min klinik.
Kontakt mobiltelefon 24 22 16 22 eller skrive en mail: lise@lise-gaarden.dk Eller se mere under kontakt og skriv om din allergi.
Med venlig hilsen Læge Lise Seidelin