Øvelse 3

Sidemenu

Øvelse 3

En øvelse til dig der har fjender

En tredje øvelse, som måske kunne hjælpe dig i dine sager, f.eks. vold i ægteskabet, tvangsfjernelsessager, folk der er kommet i klemme i systemet, problemer med børn, voksne, alt muligt hvor du har en fjende.

Det der hedder at “sende lys” til sine fjender, så mister de deres “våben”
Denne øvelse er, at du forestiller dig, at du sender lys primært til dig selv, men også sender lys og tilgivelse til alle de parter i din sag, som er imod dig – dine fjender. Tilgiver at de ikke er klogere, det er de ikke. De er kun mennesker. Bagefter forsøger du på at se, hver enkelt person for dig, accepterer og tilgiver vedkommende, og ser for dig, at du sender vedkommende lys. Hilser lyset i hver enkelt. Alle har et lys, lille eller stort. Så også fjender har et lys. Ellers ville de ikke være i live.
Når du ikke mere er vred på dem, så se om der kommer en helt ny måde, at du henvende dig til dem på, og se om du så får en anden behandling.
Det du skal gøre er at gå angsten, vreden, sorgen, osv. i møde inden i dig selv, så er der en mulighed for, at den forsvinder. Ved at gå angsten inden i dig i møde, overvinder du den.
Jeg har set denne fremgangsmåde virke utroligt, også på meget meget kort tid. Lyset har ikke brug for tid. Det stråler øjeblikkeligt. Selv et meget meget lille lys kan overvinde selv det mørkeste og sorteste. Der skal kun en tændt tændstik til, der tændes for at bryde mørket.
Du skal lave øvelsen i ½ timer hver dag. Helt alene med dig selv.
Øvelserne kan bruges både ved angst, autoritetstro, magtmisbrug, vrede, osv. alt hvor du har fjender, alt hvor du har problemer.
For at lære dette redskab at kende, så vil det være godt at starte med de fjender, som ikke er så svære at takle. F.eks. starte med en nær kær ven, som man er blevet lidt sur på, fordi vedkommende har trådt en over tæerne med en uheldig bemærkning, som vedkommende med det samme har fortrudt.
Her er det nemmere at øve sig, inden man tager fat på en fjende, man er lidt mere vred på, bange for, har autoritetstro overfor, eller hvad det nu kan være.
For senere når man er klar til det, at tage fat på den fjende, der er ens værste fjende.
Ligesom vi lærte at kravle, før vi lærte at gå, og siden lærte at løbe, så må vi også hver især lære tingene i det tempo og på den måde, der er rigtigt for hver af os. Der er ikke to af os, der er ens.
Det er noget med at prøve sig frem, og det er noget med at gøre det, der er rigtigt for en selv.
Det er kun den enkelte, der ved, hvad der er rigtigt for den enkelte. Det er kun den enkelte, der kan mærke inden i sig selv, hvad der er godt, og hvad der giver en mere lyst til livet, giver en mere glæde i dagligdagen.

Når man har gjort det, så kan man, hvis det er rigtigt for en selv, sende fjenden væk i et blåt lys eller blå ballon. det kan også være en anden farve. Give slip på vedkommende og ikke mere lade sig påvirker af, hvordan vedkommende opfører sig. Det er ikke give slip på den måde, at man ikke vil have noget at gøre med vedkommende mere, men at man inden i sig selv ikke mere er påvirket af vedkommendes opførsel.