Ekstra Nyhedsbrev 12-1-2010
Kære alle nyhedsbrevmodtagere!
Jeg har fået denne beretning, som et råb om at få samfundet til at se, hvad det er, der sker.
Hej Lise, tak for dine altid opbyggende meldinger, de varmer.
Det vil glæde mig, hvis du vil sende min beretning som et nyhedsbrev.
Twitter og Facebook er fint at medtage den i også. Det kan jo være, at der er én eller anden der kan hjælpe systemet på vej til at undgå all disse ulyksaligheder for familier i opløsning. Det er jo ikke alene efter opløsningen, men også før opløsningen, at der startes med visse partneres kalkulative overvejelser og trusler mod hinanden om at gøre brug a børnene som gidsler, for at opnå egen vinding mod sin respektive “mod”-partner. Kys til dig her fra det koldeste nord i snehvid dragt og med et nyt årti foran os. Jeg ser og modtager lyset hver dag Lise. Håber også at du får rigeligt til sjælen.
Kærligst x
Selve beretningen:
Hej Lise, tak for dit nyhedsbrev som jeg finder lidt banebrydende. Som du ved, har jeg sammen med min yngste datter været udsat for psykisk vold med mild fysisk vold fra min tidligere kæreste og min yngste datters mor. Mine to store piger (16 og 17) af mit tidligere ægteskab, oplevede også volden i form af min magtesløshed og forvirring, indtil jeg efter mange år, nu er frigjort fra min tidligere kæreste. I dag bruger hun desværre stadig børnene som gidsler og værktøjer til at få min opmærksomhed, omend denne ikke har eksisteret i de seneste 4 måneder, hvor kontakten er udeblevet. Det er dog ikke rart for min yngste datter, idet hun og jeg kun ses 2 timer om måneden nu, al den stund at min kæreste har formået at insinuere falsk om mig, for ting der er meget ulækre og dette reagerer vort samfund på med at nedsætte samvær med mig for min yngste datters vedkommende. Desværre kan jeg ikke hjælpe min datter på snart 5 år, mod hendes mors Borderline og Parent Alienation Syndrom al den stund, at hun har formået at få kommunens, børnehavens, statsforvaltningens og fogedrettens opbakning til at spærre sig inde væk fra mig og familien under adressebeskyttelse, som om hun er forfulgt af mig. Samtidig har hun selv sikret sig, at jeg kan komme i kontakt med hende, og sikret sig, at jeg ved, hvor hun bor. Jeg læste om din artikel vedr. hustruvold af psykisk karakter samt om jalousi, og det skidt der kommer ud af det. Vold mod mænd er rigtigt noteret lige så slemt, som når volden ofte udmønter sig i, at nogle mænd viger pladsen fra samlivet og mister sin kontakt med sine børn, som når nogle mænd vælger at droppe kommunikationen, som middel til at finde samarbejde og enighed og derefter vælger at træde i den negative vold mod sin partner. Partneren er ofte svagere fysisk end manden, og derved fremstår mænd som de voldelige (idet det er mere synligt, end at det er kvinder, der udsætter mændene for inklusiv, når kvinderne er voldelige mod mændene).
Når min tidligere kæreste sprang på mig med sine lange negle i ansigtet på mig, havde jeg mulighed for at tage hendes hænder og holde dem væk fra mig. Samme når hun forgreb sig mod min yngste datter, da jeg jo er stærk nok til at holde hende væk fra min yngste. Men jeg har aldrig villet ty til at gøre hende skade. Det må være en grænserefleks, der gør ,at mennesker lader sig styre at en sindssyge, som udmønter sig i at ville og udøver fysisk vold mod et andet menneske. Psykisk set må det også være sindssyge grænsen, der får hende til at kamme over i en tilstand, hvor hun ikke længere kan nås ved at kommunikere. Ofte har jeg lagt ører til hendes frustrationer om hendes barndom og hendes skuffelser ved andre menneskers omgang med hende. Flere timer kan hun stå og lade sine enetalers frustrationer vælte ud af hendes mund, uden at kommunikere, men blot at sende beskyldninger om alle mennesker ud af sine tanker. Ja, der er psykisk vold fra kvinder flere gange, end der er konstateret fysisk vold fra mænd, der ikke har mentalt overskud til at holde sig fra grænsen og derfor reagerer. Der er naturligvis også de mænd, der er sammen med store stærke fysisk set kvinder, som tænder af mod mændene og dermed udøver vold mod dem, omend dette ikke er så velkendt, forefindes det mere end man tror. Vi vil jo ikke acceptere at være ynkelige små underhunde, os mænd. Derfor taler vi ikke om kvindernes vold mod os.
Desværre ved jeg ikke, hvad jeg kan gøre for min yngste, for at hjælpe hende ud af skærsilden fra sin fængslende mors overgreb. Her har jeg svært ved at sige “accept” for det er en lille pige, der lider hver dag med det offentliges opbakning. Ny advokat har jeg ikke råd til endnu Lise. Min indgriben bliver betragtet som optrapning af en konflikt, som min x-kæreste satte i gang i statsforvaltningen samt ved direkte modarbejde.
Denne mail må du gerne sætte ind på din Facebook og på din Twitter eller henvise til Lise, hvis det kan hjælpe samfundet til at beslutte sig for at konfliktende og beskyldende forældre fremover skal henvises til en af det offentlige godkendt privatpraktiserende psykolog, for at få en erklæring om de er raske, og set på de beskyldninger, der er mod dem. Disse psykologer skal betales af de konfliktende forældre selv. Derefter kan der spares mange ulykkeligheder samt samfundspenge til foged, statsforvaltningssøgsmål, familiestyrelsesomkostningen, retssager og ulykkelige børn, ulykkelige bedsteforældre samt ulykkelige forældre, der jo lider under disse omstændigheder resten af deres liv.
Der er jo mange skilsmisser, hvor af de 30 % ikke selv kan samarbejde, og af disse er der falske beskyldninger om vold og andre uhyggeligheder i 45-50 % af skilsmisserne iht. TV udsendelserne igennem tiden. Med venlig 😉 x
X’s navn er læge Lise Seidelin bekendt.
Lidt efterskrift fra Lise.
Ja! Der er mange flere mænd, der er udsat for vold psykisk som fysisk af deres kvinder, end man umiddelbart går og tror. De voldsramte mænd får alt for ofte skylden for volden, også selv om det slet ikke er dem, der udøver den. Det går ud over børnene, som kommer til at være hos den voldelige mor. Og samfundet ser til og tror, det er kvinden, der er den voldsramte, selv om det i de tilfælde er kvinden, der er den voldelige.
X har desværre ikke råd til eller mulighed for at få en anden advokat, så han kan bevise, at det er moderen, der er voldelig. Det ser jer desværre ofte, at den voldsramte M/K ikke har mulighed for at føre en sag, så den voldelige ender med at få børnene, selv om det er til stor skade for børnene. Havde han haft mulighed for at føre en sag og bevise, at det er moderen, der er voldelig, så ville han jo have fået barnet.
Det er et underligt samfund nogen gange, vi lever i. Det er økonomi og advokatens dygtighed, der afgør, hvordan en sag falder ud. Desværre.
De kærligste hilsner
Til alle jer dejlige og vidunderlige mennesker derude i det ganske land. I må gerne sige fra overfor vold, og I må gerne tro, at I alligevel er gode nok – elskede bare fordi I er til – er født.
Fra Lise
Lisegården
En lise for krop og sjæl
trivsel for dig og dine omgivelser
Med venlig hilsen
Læge Lise Seidelin
mobiltelefon 24 22 16 22
mail: lise@lisegaarden.dk
Hjemmeside: lisegaarden.dk
Tidligere nyhedsbreve kan læses her Blog
Tilbage til Blog
Ja! Der er mere vold, end vi umiddelbart går og tror. Det er der ikke noget særlig godt i.
Vold skal man lære at takle. Både den udsatte og den udøvende.
Men mange gange er det ikke muligt, at få den udøvende til at lære det, fordi den udøvende som vane har, at det er alle andres skyld. Så den udøvende ikke mener, at den udøvende har ansvaret for egne handlinger.
Men det har vi alle. Lige meget hvor meget andre gør og ikke gør, så har vi alle hver især ansvaret for egne handlinger.
Vi kan lade være med at lade os påvirke. Og ja! Jeg ved godt, at det er virkelig svært. Men hvis man starter med at indse, at man selv har ansvaret, så kan det også læres.